PBA i Digital konceptudvikling
University College Nordjylland 2017 – 2019
Speciale (afsluttendeprojekt)
Ud fra den indsamlede research, er der kreeret nye brugersegmenter, som sammen med Frilivs eksisterende brugergruppe, bliver tilbudt det nye koncept, OutGoing. Konceptet er udformet gennem brainstorm, ideation session og concept evaluation. OutGoing er et online fællesskab, som med baggrund i brugercentreret design anvender hook model og gamification teori til at fastholde og underholde det nye segment. Konceptet supporteres af en content marketingstrategi, samt en markedsføringsstrategi.
et største problem for Friliv er dét marked hvorpå virksomheden befinder sig. Det er red ocean, og alle kæmper på de samme kriterier. Der er ikke rigtig nogen, som skiller sig ud. Som kunde falder valget derfor ofte på den virksomhed, der sælger varen til den billigste pris. Markedet er ved at være mættet, og derfor bliver virksomhederne nødt til at tænke innovativt.
Problemformulering:
Hvordan skabes og fastholdes en tæt relation mellem Friliv og deres kunder, i en løsning
som har fokus på markedspositionering?
OBS. Det er blot et visuelt udkast og ikke det færdige produkt.
Konceptets værdi for Friliv er overordnet at tilbyde kunder og andre udelivsentusiaster et socialt fællesskab, hvor erfaringer, historier og den generelle interesse for naturen kan deles. Der findes ikke et lignende koncept i branchen, hvilket giver Friliv en markedsfordel.
OutGoing giver adgang til big data omkring brugerne, hvilket giver en enorm indsigt i Frilivs kunder. Blandt andet giver konceptet indsigt i hvem kunderne er, hvilke behov de har samt hvilke problematikker de oplever. Denne viden kan Friliv aktivt anvende til at blive en mere brugercentreret virksomhed. Endvidere et OutGoing en udstrakt hånd til brugeren. Konceptet giver Friliv mulighed for direkte at kommunikere med platformens brugere, og skabe en stærkere relation til medlemmerne.
Slutteligt åbner konceptet op for mange fremtidige muligheder i forhold til ekspansion og samarbejde med interessenter. Naturstyrelsen kan inddrages i forhold til at få brugerne til at dokumentere sjældne dyre- og plantearter. Der kan faciliteres kontakt mellem medlemmerne og skovfogeder for at videregive vigtig information. Dette er blot et par af de mulige samarbejder, som konceptet kan understøtte i fremtiden.

